Overtandlæge til Tandplejen Nordvestjylland
Vil du stå i spidsen for en STOR kommunal tandpleje?
Tandplejen Nordvestjylland søger en visionær og relations stærk overtandlæge, der kan sætte retning, skabe sammenhængskraft og videreudvikle en stærk organisation med høj faglighed og engagerede medarbejdere.
Som overtandlæge får du ansvaret for den samlede ledelse og udvikling af Tandplejen Nordvestjylland, som er et fælleskommunalt samarbejde mellem Lemvig, Holstebro og Struer Kommuner. Du får en central rolle i at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen, udvikle organisationen og skabe gode rammer for både medarbejdere og borgere.
Om Tandplejen Nordvestjylland
Tandplejen Nordvestjylland leverer tandpleje til børn og unge samt borgere i omsorgs-, social- og specialtandplejen på tværs af tre kommuner.
Vi betjener årligt:
- ca. 23.700 børn og unge
- ca. 280 borgere i omsorgstandplejen
- ca. 450 borgere i social- og specialtandplejen
Organisationen består af omkring 65 medarbejdere fordelt på tandlæger, tandplejere, klinikassistenter, administrative medarbejdere og øvrige støttefunktioner. Tandplejen Nordvestjylland har desuden et tæt samarbejde med Center for Tandregulering Nordvestjylland (CTN), der drives i et samarbejde mellem Struer, Lemvig, Skive, Thisted og Holstebro. CTN servicerer de børn i de fem kommuner, som har behov for tandregulering.
Dine vigtigste opgaver
Du får det overordnede ansvar for tandplejens:
- faglige, strategiske og organisatoriske udvikling
- drift, økonomi og ressourcestyring
- kvalitet og patientsikkerhed
- ledelse, trivsel og kompetenceudvikling
- rekruttering og fastholdelse af medarbejdere
- samarbejde med de tre kommuners administrative og politiske ledelse
Du skal kunne skabe resultater og fælles retning i en organisation med flere klinikker og faglige miljøer og samtidig sikre en stabil og effektiv drift.
Vi søger en overtandlæge, der
- er uddannet tandlæge
- har erfaring med personaleledelse og organisationsudvikling
- skaber tillid og følgeskab gennem tydelig kommunikation
- kan omsætte strategiske mål til konkrete resultater
- balancerer udvikling, kvalitet, drift og økonomi
- trives i en politisk styret organisation og ser værdien i tværgående samarbejde
Lederuddannelse er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
En central lederstilling med stor indflydelse på den faglige og organisatoriske udvikling med mulighed for at sætte et markant præg på fremtidens kommunale tandpleje på tværs af tre kommuner. Du bliver en del af en attraktiv og velfungerende organisation med høj faglighed, engagerede medarbejdere og et samarbejdsklima præget af tillid, ordentlighed og fælles ambitioner.
Samtidig er vi kendt for vores evne til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere samt skabe attraktive læringsmiljøer for studerende, der ønsker at udvikle sig i den kommunale tandpleje.
Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og Lemvig Kommunes lønpolitik.
Startlønnen for en fuldtidsansat udgør 65.262 kr. pr. måned + pension. Herudover forhandles kvalifikationsløn på baggrund af dine erfaringer og personlige kvalifikationer.
Tiltrædelse: 1. november 2026.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Afgående overtandlæge Marianne Blegvad tlf. 9663 1802
- Souschef Diana tlf. 9663 6002
- Direktør Pia Ulv Helleland, Lemvig Kommune tlf. 40178617.
Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 21-09-2026 08:00.
Første samtale: Den 24. september 2026
Anden samtale: Den 28. september 2026
For ansøgere, der går videre til 2. runde, vil der blive udarbejdet en personprofil.