Jurist søges til spændende og alsigdige opgaver i Lemvig Kommune
Er du på udkig efter et varieret job, hvor dine alsidige kompetencer som jurist løbende kommer i spil? Hvor du er centralt placeret i en kommune med et godt samarbejdsklima, udviklingsmuligheder og mange gode kollegaer? Så er du måske vores nye kollega.
Hvem er du?
Du har en juridisk uddannelse og formår at omsætte kompleks jura til klar, anvendelig rådgivning. Du trives med en bred opgaveportefølje og korte deadlines. Du arbejder selvstændigt – samtidig med at du er en stærk samarbejdspartner på tværs af fagområder. Derudover:
- brænder du for at rådgive andre og interesserer dig for den kommunale verden
- kommunikerer du klart – både skriftligt og mundtligt
- har du mod på at præge og udvikle projekter
- er du positiv, engageret og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Hvad tilbyder vi dig?
Du bliver én af to jurister, som rådgiver og varetager juridiske spørgsmål for hele organisationen. Du får et afvekslende, spændende og udfordrende job, hvor du får ansvar og handlefrihed i et tillidsbaseret arbejdsmiljø.
Vi tilbyder:
- Generaliststilling med mulighed for specialisering i interesseområder
- Rådgivning tæt på det politiske niveau og den øverste ledelse
- Sekretariat for huslejenævn og beboerklagenævn
- Gode og engagerede kollegaer
Lemvig Kommune er en mindre og agil kommune med en flad organisation. Det giver dig gode udviklingsmuligheder. Handlekraft og tværgående samarbejde er en forudsætning for at lykkes.
Lemvig er på mange måder noget særligt. Vi ligger blandt landets bedste, når det gælder medarbejdertrivsel, livskvalitet, borgertilfredshed og virksomhedsbetjening – og det kan mærkes i hverdagen. Lemvig By er fortsat en levende købstad med et mangfoldigt butiksliv, og hele kommunen byder på stærke fællesskaber, natur i verdensklasse og plads til mange former for grøn livsstil. “Lemvig er det hele værd” siger vi i vores bosætningskampagne – og det står vi inde for.
Hvad bliver du en del af?
Du bliver kollega med 12 skønne medarbejdere i Direktionssekretariatet, en stabsfunktion under kommunaldirektøren. Vi betjener det politiske niveau, sekretariatsbetjener borgmester og Direktion, er ansvarlig for kommunens kommunikation og bosætningsindsats, administrerer og udlejer ældreboliger samt meget mere.
Ansøgning
Eventuelle spørgsmål om stillingen kan rettes til jurist Gitte Graugaard på tlf. 9663 1212 eller chef for Direktionssekretariatet Louise Agerbo på tlf. 2426 9796.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 16-02-2026 12:00.
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.