Ergoterapeut til Nørre Nissum Skole og SFO
Nørre Nissum Skole- og Børneunivers søger en ergoterapeut
Vi søger en ergoterapeut til undervisningsrelateret ergoterapi i en begivenhedsbestemt ansættelse fra 1. december 2026 og med foreløbig forventet ansættelse frem til d. 31. juli 2027.
Du vil indgå i et tværfagligt team primært omkring vores specialklasser. I vores specialklasseafdeling, samarbejdes der tværfagligt om at skabe gode udviklings-og læringsmiljøer for såvel den enkelte elev som for fællesskabet. Det forventes, at du kan udarbejde sensoriske profiler, varetage fin- og grovmotorisk træning og sansestimulering. Samtidig forventer vi, at du kan bidrage med at omsætte viden om barnets funktionsnedsættelser, så der skabes gode deltagelsesmuligheder ind i læringsmiljøet. Din arbejdstid vil ligge i tidsrummet mellem kl. 6.15 – 16.45.
Nørre Nissum Skole- og Børneunivers er en landsbyordning som omfatter vuggestue, børnehave, SFO og skole, der har elever fra 0.- 10. klasse samt en specialklasserække med ca. 40 elever. Vi er beliggende i skønne omgivelser med gode rammer – både inde og ude.
Vores pædagogiske fundament er forankret i RARRT, og vi prioriterer den anerkendende tilgang og relationsarbejdet i vores praksis, hvor vi har fokus på den enkelte elevs ressourcer.
Vi forventer:
- at du er uddannet ergoterapeut
- at du møder hverdagen med et godt humør, da vi tror på, at smil smitter
- at du kan arbejde struktureret, selvstændig og tværfagligt
- at du er fagligt velfunderet og er optaget af at bringe den sundhedsfaglige tilgang ind i klasserummet
- at din faglighed hviler på en stærk monofaglighed
- at du har kendskab til elever med fysiske handicaps og elever med udfordringer som autisme, ADHD, generelle indlæringsvanskeligheder og kommunikative udfordringer
Vi tilbyder:
- Et skolehus og børneunivers, som ser forskellighed blandt såvel børn som voksne som en styrke
- En hverdag, hvor vi løfter i flok
- En arbejdsplads med kolleger, som brænder for det, de laver
- Et stærkt teamsamarbejde omkring de enkelte klasser og afdelinger
- Mulighed for en stillingsgrad mellem 30 – 37 timer ugentligt. Endelig stillingsnorm aftales i forbindelse med ansættelsen
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til viceskoleleder leder Carsten Hermannsen på tlf. 96631652 eller til skoleleder Hannah Nørskov på tlf. 96631650.
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og Lemvig Kommunes lønpolitik.
Startlønnen for en fuldtidsansat udgør 29.824 kr. + pension. Herudover forhandles kvalifikationsløn på baggrund af dine erfaringer og personlige kvalifikationer.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest fredag d. 16. oktober kl. 10.00. Vi forventer, at der afholdes ansættelsessamtaler torsdag d. 22. oktober mellem kl. 12.00 – kl. 18.00.
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.