Tandplejen Nordvestjylland søger tandlæge
Tandplejen Nordvestjylland søger pr. 1. februar 2026 tandlæge 21 timer pr. uge.
Ønsker du et varierende job med mulighed for faglig udvikling i et godt kollegialt miljø med mange tandlæger at sparre med, så er Tandplejen Nordvestjylland det rette sted at bruge din erfaring i alle tandlægefagets discipliner inden for børne-, ungdoms- og voksentandpleje.
I voksentandplejen er der mulighed for at behandle patienter i målgruppen for omsorgstandpleje, socialtandpleje og specialtandpleje.
Uanset erfaringsniveau vil du få en grundig introduktion til vores måde at arbejde på, så du føler dig klædt godt på til opgaven. Vi har et fastlagt introduktionsprogram og vægter højt at få dig godt ombord i vores team.
Vi søger en engageret tandlæge med erfaring og høj faglighed, som vil medvirke til at skabe bedre tandsundhed. Vi ønsker, at du interesserer dig for den gode kommunikation mellem mennesker, både i forhold til patienter, pårørende og blandt kolleger.
Tandplejen Nordvestjylland varetager tandpleje for ca. 22.500 børn og 600 voksenpatienter i Lemvig, Holstebro og Struer Kommuner. I alt er vi 65 ansatte.
Tandplejen Nordvestjylland består af tre nyere klinikker, hvoraf én er en del af Center for Sundhed i Holstebro og de to andre er selvstændige klinikker i henholdsvis Lemvig og Struer.
Seneste medarbejdertilfredshedsundersøgelse viste stor tilfredshed med arbejdsmiljøet i Tandplejen. Vi vægter professionalisme og godt kollegialt samarbejde højt. Der er gode muligheder for efteruddannelse.
Vi ser frem til at høre fra dig – og glæder os til at møde dig.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse.
Vil du vide mere
Hvis du vil have flere oplysninger om Tandplejen og stillingens indhold, er du meget velkommen til at kontakte overtandlæge, Marianne Blegvad, tlf.: 40 76 51 36
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 01-12-2025.
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.