Kunne du tænke dig at blive en del af et godt arbejdsfællesskab i et fagligt engageret team? Så kan vi tilbyde dig en fast stilling som terapeut til sagsbehandling i Lemvig Kommune. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og med tiltrædelse pr. 1. februar 2027.
Du bliver en del af et team på fire terapeuter, der har myndighedsansvaret for hjælpemidler, siddestillingsanalyser, boligindretning og handicapbiler.
Vi foretrækker, at du har erfaring med myndighedsarbejde, herunder udarbejdelse af skriftlige afgørelser. Det vigtigste er dog, at du har lyst til at arbejde med sagsbehandling af hjælpemidler og forbrugsgoder. Samtidigt vil det være en fordel, hvis du har interesse for sagsbehandling af handicapbiler eller boligindretning efter servicelovens §§ 114 og 116.
Vi ønsker os:
Vi tilbyder:
Organisatorisk vil du være tilknyttet Visitation og Hjælpemidler i Lemvig Kommune. I Visitation og Hjælpemidler er der ansat sagsbehandlende terapeuter, visitatorer til helhedspleje, administrative medarbejdere og en afdelingsleder. Du vil blive en del af et godt tværfagligt kollegaskab, hvor faglige drøftelser, samarbejde om fælles løsninger og arbejdsglæde vægtes højt.
Vi er en arbejdsplads, der prioriterer det sociale fællesskab højt. Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores arbejdsfællesskab, hvor vi vil gøre os umage med at tage dig godt ombord.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ergoterapeut eller fysioterapeut på løntrin 4 + 3.100 kr. Startlønnen for en fuldtidsansat udgør 29.824 kr. + pension. Herudover forhandles kvalifikationsløn på baggrund af dine erfaringer og personlige kvalifikationer.
Tiltrædelse pr 1. februar 2027 eller snarest derefter.
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til leder Malene Skjærbæk Nielsen på tlf. 61895569 eller de sagsbehandlende terapeuter på tlf. 96631174 (mellem 8.00-9.00 og 13.00-13.30).
Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest mandag d. 7. december 2026 kl. 8.00.
Samtaler afholdes onsdag den 16. december 2026.
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.