Vil du arbejde et sted, hvor du får reel indflydelse – og hvor ambitioner bliver omsat til handling?
I Lemvig Kommune gør vi tingene lidt anderledes. Her er vejen fra idé til beslutning kort, og du får hurtigt ansvar og mulighed for at sætte dit præg. Vi har en flad struktur og høj grad af tillid, hvilket betyder, at du som medarbejder får lov til at udvikle dig og bruge flere sider af dig selv i arbejdet.
Vi prioriterer faglighed samtidig med, at vi interesserer os for hinanden og tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab.
Vi arbejder tæt sammen med borgere og erhvervsliv, og det virker. Lemvig Kommune ligger år efter år højt i bl.a. DI's målinger af erhvervsvenlighed, hvor virksomhederne fremhæver vores tilgængelighed, faglighed og løsningsorienterede tilgang.
Hos os handler myndighedsarbejde ikke kun om regler og paragraffer. Det handler om at finde gode løsninger sammen med virksomhederne, så erhvervsudvikling, grøn omstilling og miljøhensyn går hånd i hånd.
Vil du være med til at gøre en forskel for både virksomheder, miljø og lokalsamfund?
Vi søger en ny kollega til virksomhedsmiljø, som har lyst til at arbejde tæt på erhvervslivet og samtidig indgå aktivt i den samlede opgaveløsning på miljøområdet.
Om os
Du bliver en del af Natur, Miljø & Klima, - en afdeling med 18 medarbejdere, hvor vi arbejder med en bred vifte af opgaver inden for miljø, natur, klima, vand og myndighedsarbejde.
Vi er et fagligt stærkt team, der løfter opgaverne i fællesskab. Vores arbejde spænder fra virksomheder, grøn omstilling og miljøbeskyttelse til klimatilpasning, natur og vandmiljø. Derfor hjælper vi hinanden på tværs af fagområder og bringer forskellige kompetencer i spil, når vi finder de bedste løsninger.
Vi samarbejder tæt med virksomheder, borgere, rådgivere, myndigheder og politikere. Det kræver høj faglighed, men også evnen til at lytte, skabe dialog og se muligheder.
Arbejdsfællesskabet er præget af en uformel tone, humor og stor frihed under ansvar. Vi har høje ambitioner på miljøets vegne, men tror samtidig på, at de bedste resultater opnås gennem samarbejde og gensidig respekt.
Stillingen
Som vores nye kollega bliver virksomhedsmiljø dit primære arbejdsområde.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Du vil få ansvar for egne sager og være med hele vejen fra den første dialog med virksomheden til den færdige afgørelse eller politiske behandling.
Vi lægger vægt på en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang, hvor faglig kvalitet, lovmedholdelighed og god service går hånd i hånd. Målet er at skabe værdi for både virksomhederne og miljøet.
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, som:
Vi tilbyder
Hos os får du en varieret hverdag med stor faglig bredde og synlige resultater.
Du bliver en del af en kommune med store ambitioner inden for klima, miljø og bæredygtig udvikling. Samtidig får du mulighed for at arbejde tæt sammen med nogle af områdets virksomheder og bidrage til, at udvikling og miljøhensyn går hånd i hånd.
Vi tilbyder:
Yderligere oplysninger
Stillingen er fysisk placeret på Lemvig Rådhus.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør for Teknik & Miljø, Claus Borg på telefon 40218735.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. oktober.
Ansættelse forventes fra 1. december eller efter nærmere aftale.
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og Lemvig Kommunes lønpolitik. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Er du akademiker vil startlønnen for en fuldtidsansat akademiker udgøre 32.404 kr. pr. måned, + rådighedstillæg + pension. Herudover forhandles kvalifikationsløn på baggrund af dine erfaringer og personlige kvalifikationer. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund vil lønniveauet blive oplyst forud for ansættelsessamtalen.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 01-10-2026.
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.