Konsulent for lokal erhvervsfremme

Vil du være sparringspartner og rådgiver for Lemvig Kommunes virksomheder og skabe de bedste rammer for at den enkelte virksomhed trives og styrkes i konkurrencen om arbejdskraft, markedsandele og vækst?

Erhvervslivet i Lemvig Kommune er hjemsted for markante styrkepositioner med mærkbar vækst indenfor grøn energiomstilling maritime erhverv og turisme. Der sker en vigtig udvikling af næste generation af klassiske erhverv såsom industri, landbrug og fiskeri. Kommunens erhvervsliv står derudover midt i en kæmpe forandring, hvor den kemiske produktion på FMC Rønland (tidligere Cheminova) skal erstattes af nye industriformål fx tung industri eller forsvarsindustri. Der er næppe nogen mere spændende erhvervspolitiske stillinger end dem Lemvig Kommune aktuelt tilbyder. Der er stærke erhvervsmæssige potentialer, og der er store og vanskelige udfordringer.

Lemvig Kommunes politiske ledelse lægger stor vægt på, at der er et tæt samarbejde på tværs af de kommunale enheder om at give kommunens virksomheder det bedst mulige samspil. Vores virksomheder er drivkraften i forhold til at udvikle kommunen og skabe de arbejdspladser, der skal styrke bosætningen. 

Vi søger en kandidat, der har kompetencer, erfaringer og handlekraft til at udvikle et inspirerende samarbejde med kommunens virksomheder. Der sættes fokus på potentialer og udviklingsmuligheder, som kan skabe vækst og styrke konkurrenceevnen hos eksisterende og nye virksomheder. Du spiller en central og vigtig rolle i sammen med vores nye udviklingschef, at samle kolleger på tværs af kommunen og sikre et godt og helhedsorienteret samarbejde mellem virksomheder og kommune.

Som konsulent for lokal erhvervsfremme bliver du en del af Udviklingsenheden for Erhverv og Vækst. Du kommer til at referere til vores nye udviklingschef, og I skal sammen med to nye kollegaer opbygge vores nye udviklingsenhed. Udviklingschefen refererer til job -og borgerservicechef Lene Nørlund og kommunaldirektør Søren Søndergaard Kjær. 

Hovedopgaverne er:

  • Opsøgende dialoger, vejledning og sparring med virksomheder og iværksættere 
  • Forretningsudvikling, brobygning til den hjælp, virksomhederne har behov for ift. drift/udvikling, vejledning om opstart af virksomhed, henvisning til erhvervspas, iværksætterkursus mv. 
  • Inspiration til udvikling (inspirerer virksomhederne til at blive klar til det næste udviklingstrin, kommunikation om ny viden/puljer/rammer, have proaktive dialoger om aktuelle temaer, og afholde inspirationsmøder
  • Bidrage til at skabe en stærkere erhvervskommunikation og synlighed gennem nyhedsbreve, hjemmeside og SoMe – kanaler
  • Gennemføre virksomhedsbesøg og have dialog med ledere og beslutningstagere ift. deres forretningsudvikling samt sikre henvisninger til kommunens øvrige afdelinger og den specialiserede erhvervsservice, som Erhvervshus Midtjylland varetager

En stor del af din tid vil foregå ude hos virksomhederne, hvor du gennem dialog og virksomhedsbesøg opnår relationer og indsigt i deres situation og bidrager til at identificere udviklingsmuligheder.

Vi forventer ikke at du er ekspert i alt. Til gengæld skal du kunne se mulighederne, stille de relevante spørgsmål og sikre, at virksomhederne får adgang til den rette sparring og de rette tilbud.

Hvem er du?

Din baggrund kan være præget af, at du selv har prøvet at være selvstændig eller at du tidligere har arbejdet med virksomhedsvejledning. Men det vigtigste er, at du:

  • Har en stærk interesse for at lære virksomhedernes udfordringer at kende og hjælpe dem godt videre med de rette erhvervsservicetilbud 
  • Er god til at skabe relationer, og kan skabe tillid og troværdighed i dialogen med iværksættere, virksomhedsledere, aktører og samarbejdspartnere
  • Arbejder selvstændigt og sætter en ære i at sikre en god virksomhedsservice, hvor du er en proaktiv samarbejdspartner for virksomhederne 
  • Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner, som du finder det naturligt at bringe i spil, som en del af dit arbejde og som kan motivere og inspirere

Det er ikke afgørende, om du kommer fra erhvervsfremmesystemet, en privat virksomhed eller en rådgivende funktion. Det vigtigste er, at du har forretningsmæssig forståelse og motiveres af at skabe værdi for virksomhederne og området.

Yderligere information: Lene Nørlund, mobil 6180 5625

Tjenestested: Lemvig Rådhus

Ansøgningsfrist: 20. november 2026 kl. 08.00 

Samtale: Mandag d. 27. november 2026 

Tiltrædelse: Den 1. januar 2027 

Løn

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og Lemvig Kommunes lønpolitik. 

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 20-11-2026 08:00.

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdelingens logo:
Stillingskategori: Konsulent
Område: Lemvig Kommune
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Kontaktperson: Lene Nørlund
Telefon: 6180 5625
Lemvig Kommune

Rådhusgade 2
+45 96 63 12 00

Åbningstider

Mandag-Onsdag: 09.00 - 15.00
Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: Lukket