Fysioterapeut, Lemvig Kommune

Vi udvikler fremtidens bæredygtige kommune gennem handlekraft og forpligtende fællesskaber

Lyder det som noget du kunne tænke dig at blive en del af?

Lemvig kommune søger en fysioterapeut pr. 1. juni 2026 på 32 timer.

I Sundhed- og Ældre i Lemvig Kommune arbejder vi tæt sammen, og løbende styrkes indsatserne på tværs i organisationen. Vores vision er at gøre os umage for at fremme sundhed og trivsel, ved at skabe fælles målsætninger. Vi læner os frem og ser muligheder. Du vil opleve, at vi gør det vi siger, og siger det vi gør. Alt sammen ud fra Lemvig Kommunes grundlæggende værdier om udvikling, samspil og professionalisme.

Kan du se dig selv bidrage til udviklingen og evner du at tænke træning på nye måder, herunder også digitale, så er du måske vores nye kollega.

Er du en faglig kompetent fysioterapeut, som har erfaring med genoptræning og beskæftigelsesrettede forløb i samarbejde mellem Sundhed og Jobcenter. Du har erfaring med at samarbejde med borgere med kroniske smerter, funktionelle lidelser og hjernerystelse. Har du desuden interesse i at være tovholder på vores ”sundhedstjek” ordning og i det hele taget udvise fleksibilitet i opgaveløsningen som spænder bredt da vi er en mindre organisation som hjælper hinanden på tværs? Så vil jobbet være lige noget for dig. 

Du får mulighed for at arbejde med høj grad af selvtilrettelæggelse og indgå i et velfungerende kollegialt arbejdsmiljø med fagligt kompetente og gode kollegaer. Som selvtilrettelæggende forventer vi, at du udviser fleksibilitet for opgaveløsningen på alle ugens hverdage i tidsrummet 7-18. 

Vi ønsker os en kollega som bidrager positivt til denne kultur.

Du skal være god til dialog og kommunikationen med borgere og pårørende, foruden at kunne bidrage med faglig høj kvalitet i borgerforløbet. Vi ser digitale løsninger som en del af den faglige indsats, hvorfor vi forventer, at du har et digitalt mindset og går forrest i såvel nytænkning som afprøvning af teknologiske løsninger. 

Vi lover en god introduktion med en tilknyttet ”buddy”. 

Vi ønsker os en kollega, som brænder for at borgere mestrer deres eget hverdagsliv bedst muligt og ser sit job som facilitator for denne proces. En kollega for hvem struktur, overblik, forebyggelse, fleksibilitet og stabilitet vægter højt og hvor dét at skabe relationer på tværs i organisationen anskues som afgørende for at lykkes. 

Du får en arbejdsplads, hvor vi hver dag møder hinanden med et smil, hvor effektivitet, feedback og dialog er en del af hverdagen. Vi tør sige hvad vi ser, og vi tør handle på det. Du bliver en del af kollegaflokken i Lemvig Sundhedshus, Østergade 30, primært tilknyttet Træningsafdelingen. Der vil muligvis også være ad hoc-opgaver på træningshold i Sundhedsfremme og Forebyggelse. 

Det er en fordel, hvis du kan stille bil til rådighed.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomster. Vi indhenter straffeattest ved indstilling af ansøgere til stillingen. Du bedes tydelig angive hvilken stilling du søger.


Startdato: Fast stilling 1. juni 2026 
Ansøgningsfrist: 24. april 2026 kl. 8.00 

Samtaler: 27. april 2026

Stillingen søges elektronisk på Lemvig Kommunes hjemmeside under ”Ledige jobs”. Vi indhenter referencer på ansøgere. Yderligere information vedr. stillingen kontakt leder af Sundhedsfremme og Træning Tina Dybdahl på tlf. 23296744

Vi gør opmærksom på at Lemvig Kommune har tobaksfri arbejdstid. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdelingens logo:
Stillingskategori: Fysioterapeut
Område: Sundhedsafdelingen
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Kontaktperson: Tina Bach Dybdal
Telefon: 23296744
Lemvig Kommune

Rådhusgade 2
+45 96 63 12 00

Åbningstider

Mandag-Onsdag: 09.00 - 15.00
Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: Lukket