Fagligt dygtig og relationsstærk pædagog søges til Tangsø Børnehus

Brænder du for høj faglighed, stærke relationer og børns udvikling?
Så er det måske dig, vi søger som ny pædagog til børnehaven i Tangsø Børnehus.

Om stillingen

Vi søger en uddannet pædagog til en fast stilling i vores børnehave pr. 1. august 2026. Stillingen slås op på 37 timer, men ansættelsesvilkår ift. timeantal kan aftales individuelt. Du bliver en del af en engageret personalegruppe, hvor faglighed, refleksion og relationelt arbejde er i centrum.

 

Vi søger en pædagog, der:

  • Er omstillingsparat og trives i en hverdag med variation
  • Har humor og bidrager til et positivt og trygt arbejdsmiljø
  • Besidder solid faglig viden og anvender den aktivt i praksis
  • Er selvstændig og kan tage ansvar og stå på egne ben
  • Kommunikerer tydeligt og konstruktivt og er åben for andres faglige input

 

Om Tangsø Børnehus

Tangsø Børnehus er en kommunal integreret institution i Bækmarksbro med 1 vuggestue og 3 børnehavegrupper. Vi arbejder ud fra et tydeligt pædagogisk fundament med fokus på kvalitet, trivsel og udvikling for alle børn.

Hos os har vi særligt fokus på:

  • At være ét hus, hvor vuggestue og børnehave hjælper hinanden
  • Relationelt pædagogisk arbejde som grundlag for trivsel, læring og udvikling
  • Sproglig udvikling og systematisk brug af tegn til tale
  • Tæt og forpligtende samarbejde i personalegruppen og med forældre
  • Personlig og faglig udvikling for både børn og voksne
  • Humor, nærvær og tryghed i hverdagen

 

Vi arbejder systematisk med KVAL-id (Kvalitet i Dagtilbud) og deltager i projektet Alle Børns Dagtilbud. Det betyder, at vi har et fælles fagligt afsæt, arbejder målrettet med kvalitet i den pædagogiske praksis og styrker vores arbejde med inkluderende og udviklende læringsmiljøer for alle børn. Vi betragter forskellighed som en styrke og arbejder konsekvent for, at alle børn lykkes og oplever sig som betydningsfulde deltagere ind i fællesskabet.

Institutionen er omgivet af et lokalmiljø med mange spændende muligheder, som vi aktivt inddrager i hverdagen. Vi bruger bl.a. hal og svømmehal hver uge og tager på ture i nærmiljøet. Vi har desuden et tæt samarbejde med dagplejere, skole og TFO.

 

Vi tilbyder:

  • En fast stilling hvor timetal kan aftales individuelt
  • En fagligt stærk arbejdsplads med tydelige værdier
  • Engagerede kolleger med høj refleksions- og samarbejdsevne
  • Mulighed for medansvar og indflydelse på pædagogisk praksis
  • Et arbejdsmiljø med fokus på kvalitet, udvikling og trivsel

 

Har du spørgsmål eller lyst til en rundvisning, kan du kontakte institutionsleder Ann Risgaard Nielsen på telefon 41 45 97 02.

 

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 01-06-2026 08:00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 8. juni fra kl. 17

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdelingens logo:
Stillingskategori: Pædagog
Område: Daginstitutioner
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Kontaktperson: Ann Risgaard Nielsen
Telefon: 41459702
Evt. egen hjemmeside: https://tangsoeboernehus.aula.dk/
Lemvig Kommune

Rådhusgade 2
+45 96 63 12 00

Åbningstider

Mandag-Onsdag: 09.00 - 15.00
Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: Lukket