Attraktive stillinger på Christinelystskolen

Vi søger 2 dygtige medarbejdere til vores skole.  Der er tale om 2 faste fuldtidsstillinger fra 1. december 2025 eller snarest derefter.  

Vi har fået plads i vores fællesskab og søger derfor de helt rigtige personer, der kan være med til at styrke vores skole og vores inkluderende fællesskaber. Du kan være uddannet lærer, pædagog eller komme med anden relevant faglighed. 

Vi søger: 

Hvis du har lyst og mod til at være med på holdet, søger vi kollegaer, der f.eks. kan undervise i : 

  • Matematik på mellemtrinnet
  • Dansk eller matematik i vores ene juniormesterlæreklasse
  • Eller andre fag i fagrækken og i alle afdelinger på skolen 

Vi søger også en kollega med kompetencer og erfaring indenfor: 

  • Specialpædagogik og herunder autismeområdet
  • Dansk som andetsprog
  • Lyst og kompetencer til at varetage en vejlederrolle i forhold til kollegaer
  • Optaget af at finde kreative og holdbare løsninger på fraværsproblematikken
  • Interesse i at skabe relationer til erhvervslivet med henblik på at skabe relevante praktik for overbygningselever og for vores juniormesterlæreelever. 
  • Nysgerrighed på og relevant faglighed i forhold til at understøtte arbejdet med at skabe deltagelsesmuligheder for flere

Vi søger de rigtige kollegaer, der er faglige stærke, har ambitioner på elevernes vegne og tager hjertet med på arbejde. Kollegaer, der kan bidrage til vores fællesskab og være med til den spændende udfordring, det er løbende at tilpasse skolen, så den passer til de børn og unge, vi møder i vores hverdag. 

Vi tilbyder: 

En plads i et fællesskab med omkring 500 elever fra 0.-9- klasse. Skolen er tosporet i grundskolen og 4 sporet i overbygningen. Vores elevgrundlag er bredt og mangfoldigt med mange nationaliteter. 

Du vil blive mødt af 70 gode kollegaer i en hverdag præget af et højt fagligt niveau, hvor vi arbejder med høje ambitioner på elevernes vegne, energi og udsyn, glæde og humor. 

Skolen er inddelt i 4 afdelinger; indskoling, mellemtrin, overbygning og Huset, hvor vi huser de kommunale modtageklasser og et stort ressourceteam med mange specialkompetencer, der arbejder med udfordringer både på individ- og fællesskabsniveau. 

Vi er en skole, der vægter de mangfoldige brede fællesskaber højt og skaber en hverdag, der giver lyst til at være, mod til at bidrage og plads til at gro. Vi ser forskellighed som en styrke og har fokus på at lære af hinanden og mest af dem, der ikke ligner os selv. 

Vi er optagede af deltagelsesmuligheder for alle, pædagogik med makerspace og teknologi, praksisfaglighed, NEST inspireret pædagogik og et potent og fleksibelt ressourcecenter. 

Vi vægter et tæt samarbejde mellem lærerne og med skolens pædagoger. Det er et stærkt og veletableret samarbejde. Vi ønsker at være en skole med stærk faglighed og høj trivsel både for elever og ansatte

Kontakt:
Få flere oplysninger hos skoleleder Mie Nordlyng tlf. 9663 1755 /6018 5957 eller viceskoleleder Tinna Lange tlf. 96631758. 

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 20-10-2025 08:00.

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdelingens logo:
Stillingskategori: Lærer
Område: Skoler og SFO
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Kontaktperson: Mie Nordlyng
Telefon: 96631755
Evt. egen hjemmeside: www.christinelystskolen.aula.dk
Lemvig Kommune

Rådhusgade 2
+45 96 63 12 00

Åbningstider

Mandag-Onsdag: 09.00 - 15.00
Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: Lukket