Attraktive stillinger på Christinelystskolen

Er du den lærer, der kan få både tal, natur, teknik og unge mennesker til at give mening?

På vores skole søger vi to stærke og engagerede lærere, som har lyst til at gøre en forskel – både i klasselokalet og i fællesskabet. 

Den ene skal være vores nye matematik og natur/tekniklærer i indskolingen og mellemtrinnet. Du skal kunne skabe undervisning, hvor nysgerrighed, undersøgelse og faglighed går hånd i hånd – og hvor eleverne får lyst til at spørge: ”Hvorfor?” og ”Hvad nu hvis…?”

Den anden skal være vores nye dansklærer i juniormesterlære, hvor skole, virkelighed og praksis mødes. Her handler det om at se mulighederne i den enkelte unge, skabe motivation og give eleverne mod på både læring og livet efter skolen. 

Vi søger

Så hvis du har lyst til at være med på holdet, søger vi en kollega, der kan undervise i: 

  • Matematik i indskolingen og mellemtrinnet
  • Natur og teknik i indskolingen og mellemtrinnet
  • Lærer til juniormesterlære bl.a. dansk

Derudover brænder du måske for: 

  • IT-vejledning 
  • Makerspace og teknologi
  • Tysk
  • Idræt 
  • Specialpædagogik 
  • Eller andet der kunne være interessant for os. 
  • It-vejledning 
  • Makerspace og teknologi 
  • Udvikling af matematikundervisningen 
  • Eller andet, du tænker, der vil være interessant for os….

Vi søger en kollega, der er faglig stærk, har ambitioner på elevernes vegne og tager hjertet med på arbejde. En kollega, der kan bidrage til vores fællesskab og være med til den spændende udfordring, der ligger i løbende at tilpasse skolen, så den passer til de børn og unge, vi møder i vores hverdag. 

Vi tilbyder: 

En plads i et fællesskab med omkring 450 elever fra 0.-9- klasse. Skolen er tosporet i grundskolen og 3 sporet i overbygningen. Vores elevgrundlag er bredt og mangfoldigt med mange nationaliteter. 

Du vil blive mødt af 65 gode kollegaer i en hverdag præget af et højt fagligt niveau, hvor vi arbejder med høje ambitioner på elevernes vegne, energi og udsyn, glæde og humor. 

Skolen er inddelt i 3 afdelinger; indskoling, mellemtrin og overbygning. Vi har et stærkt ressourceteam, hvor mange fagligheder og specialkompetencer understøtter de udfordringer, der kan være på både individ- og fællesskabsniveau

Vi er en skole, der vægter de mangfoldige brede fællesskaber højt og skaber en hverdag, der giver lyst til at være, mod til at bidrage og plads til at gro. Vi ser forskellighed som en styrke og har fokus på at lære af hinanden og mest af dem, der ikke ligner os selv. 

Vi er optagede af deltagelsesmuligheder for alle, pædagogik med makerspace og teknologi, praksisfaglighed, NEST inspireret pædagogik, et stærkt juniormesterlæretilbud og et potent og fleksibelt ressourcecenter. 

Hvis det lyder som noget for dig, glæder vi os til at læse din ansøgning. 

Kontakt:
Få flere oplysninger hos skoleleder Mie Nordlyng tlf. 9663 1755 /6018 5957 eller viceskoleleder Tinna Lange tlf. 96631758. 

Løn

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og Lemvig Kommunes lønpolitik. 

Startlønnen for en fuldtidsansat udgør 37.459 kr. pr. måned + pension. Herudover ydes kvalifikationsløn på baggrund af dine erfaringer som lærer.

Ansøgning

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 6. november kl. 8.00

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdelingens logo:
Stillingskategori: Lærer
Område: Skoler og SFO
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Kontaktperson: Mie Nordlyng
Telefon: 96631755
Evt. egen hjemmeside: christinelystskolen.aula.dk
Lemvig Kommune

Rådhusgade 2
+45 96 63 12 00

Åbningstider

Mandag-Onsdag: 09.00 - 15.00
Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: Lukket