Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper til Plejehjemmet Hav Fjord

Har du lyst til at blive en del af et lille, tæt og fagligt stærkt team – lige ved Vesterhavet?

Plejehjemmet Hav Fjord i Thyborøn søger en ny kollega, som er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper.

Det vigtigste for os er, at du brænder for dit fag, har lyst til at være en del af et godt kollegafællesskab og ønsker at være med til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for vores beboere.

Hos os får du

Hav Fjord ligger helt ud til Vesterhavet i Thyborøn og har 22 boliger. Det betyder, at du bliver en del af en mindre arbejdsplads, hvor vi kender hinanden, hjælper hinanden og er tæt på både kolleger, beboere, pårørende og ledelse.

Du kommer til at arbejde sammen med blandt andre plejeboligsygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ufaglærte afløsere, husassistenter og pedeller.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegafællesskab. Hos os er der højt til loftet, plads til forskellighed og kort vej til et smil.

Vi tilbyder:

  • En grundig introduktion, hvor du lærer beboerne, vores arbejdsgange og huset at kende.
  • God oplæring i Nexus.
  • Mulighed for medindflydelse på din vagtplan.
  • Medindflydelse på og mulighed for at præge den daglige opgaveløsning.
  • Tæt faglig sparring med kolleger, afdelingsleder og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Mulighed for faglig udvikling og for at bringe dine egne interesser og kompetencer i spil.

Vi søger dig, som

  • Trives med en varieret hverdag og værdsætter et stærkt fagligt fællesskab.
  • Har lyst til at bidrage til et godt hverdagsliv for vores beboere med fokus på kerneopgaven.
  • Tager ansvar for dine egne kompetencer og har lyst til at lære nyt.
  • Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø og vores fælles kollegaskab.
  • Kan arbejde i mindst to vagtlag – dag, aften eller nat.
     

Praktisk information

Stillingen er på 30-37 timer om ugen, men vi er også åbne for et lavere timetal, hvis det passer bedre til dig.

Tiltrædelse: 1. december 2026 eller efter aftale.

Løn 

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og Lemvig Kommunes lønpolitik. 

Er du uddannet SOSU-assistent vil startlønnen for en fuldtidsansat udgøre 29.903 kr. pr. måned + pension. Herudover forhandles kvalifikationsløn på baggrund af dine erfaringer og personlige kvalifikationer. Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, herunder SOSU-hjælper vil lønniveauet blive oplyst forud for ansættelsessamtalen.  

Ansøgning

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise Dali på telefon 61 80 56 50.

Vi forventer at holde samtaler 26. oktober 2026, men holder også løbende samtaler, så send gerne din ansøgning allerede nu.

Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 23-10-2026 kl. 08:00. 

Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig – måske bliver du vores nye kollega på Hav Fjord.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Afdelingens logo:
Stillingskategori: Social- og sundhedsassistent, Social- og sundhedshjælper
Område: Ældreområdet
Arbejdstid: Fuldtid
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Kontaktperson: Louise i Dali
Telefon: 61805650
Lemvig Kommune

Rådhusgade 2
+45 96 63 12 00

Åbningstider

Mandag-Onsdag: 09.00 - 15.00
Torsdag: 09.00 - 17.00
Fredag: Lukket